Disse forretningsbetingelser gælder for alle ydelser leveret af ZRM ApS, CVR-nr. 43694367 (herefter “ZRM”), herunder rådgivning, opsætning, tilpasning og udvikling af CRM-systemer og andre digitale løsninger. Betingelserne gælder for alle aftaler indgået mellem ZRM og erhvervskunder (herefter “Virksomheden”), medmindre andet er skriftligt aftalt i en fælles kontrakt.
Forretningsbetingelserne er som udgangspunkt sekundære til enhver anden skriftlig aftale indgået med Virksomheden, og en særskilt kontraktindgåelse vil altid tilsidesætte forretningsbetingelserne på de områder, hvor de er i konflikt.
For tredjepartslicenser er Virksomheden desuden underlagt udbyderens egne forretningsbetingelser. Hvis man er i tvivl om hvilken software, der gøres brug af i sit system, er man velkommen til at skrive en mail til info@zrm.dk.
1.1 – Opgaver
Opgaverne aftales separat mellem ZRM og Virksomheden med udgangspunkt i en kravspecifikation udarbejdet af ZRM.
1.2 – Udførelse
ZRM stiller det tilstrækkelige antal timer til rådighed om ugen, indtil opgaven er løst på rettidig varslede opgaver.
1.3 – Information
Virksomheden stiller efter underskrift af denne kontrakt al relevant information til udførelsen af opgaven til rådighed for ZRM. Dette inkluderer bl.a. domæneadministration (DNS), email server, databaser og softwares i Zoho-suiten, som opgaven berør.
1.4 – Pris
Kontraktværdien aftales mellem Virksomheden og ZRM med en tilhørende buffer.
Såfremt en opgave overskrider det udregnede timetal, dækker ZRM ekstra timer, hvis de ekstra timer ikke skyldes yderligere tilføjelser til opgaven fra Virksomhedens side, som ikke har været en del af det diskuterede omfang i kravspecifikationen.
1.5 – Akutte opgaver
Akutte opgaver forstås som udviklingsopgaver, der ikke er inkluderet i det diskuterede omfang, og som ikke kan planlægges for ZRM grundet uforudsete hændelser for Virksomheden (se www.zrm.dk/akut). Dette gælder ikke, hvis der er tale om nedbrud eller lign. men udelukkende udviklingsopgaver. Akutte opgaver kan blive faktureret til en timepris på 2.000 kr. eks. moms.
Akutte opgaver beregnes altid med minimum én (1) time, også selvom opgavens omfang er mindre end dette. Akutte opgaver skal altid sendes til separat godkendelse fra Virksomheden før påbegyndelse.
1.6 – Deadline
Tidsplan for projektet specificeres af ZRM inden indgåelse af aftale. I tilfælde af at Virksomheden tilføjer opgaver til projektet, tilstræber ZRM at give en estimeret deadline på, hvor lang tid det maksimalt forventes et projekt forventes at tage, inden opsætningen og/eller udviklingen påbegyndes. I tilfælde af at deadlines fra ZRM’s side ikke overholdes, kan Virksomheden gøre brug af krav om færdiggørelse af opgaven, se 4.3 Ophævelse.
1.7 – Gennemgang af Virksomheden
Virksomheden gennemgår løbende produktet, dets udseende og funktionalitet og giver herefter feedback til ZRM om dette, så der kan rettes fejl løbende. Da der der aftalt en fast pris, er ændringer inden for opgavens omfang i kravpsecifikationen udtryk for, hvad Virksomheden skal gennemgå, og ZRM skal rette.
1.8 – Betaling
Betalingsfrist er 7 dages netto på faktura. Såfremt at betalingsfristen overskrides, pålægges rykkergebyr, morarente og kompensationsbeløb. Dette gælder, med mindre andet er angivet i eventuelle vedlagte bilag.
Ved ønske om betaling via kreditkort vil der blive pålagt et gebyr på 4% af den samlede kontraktværdi.
Fakturaer sendes på mail til Virksomhedens finansmail.
1.9 – Licenser
ZRM udvikler systemet efter kravspecifikationen med de nødvendige licenser, der aftales separat for hver kontrakt og med udgangspunkt i betingelserne, der stilles fra eventuelle tredjepartsleverandører.
Licenserne tegnes på datoen for projektopstart jf. den aftalte tidsplan. Licenserne tegnes på årlig basis med forudbetaling og fornyes årligt. Op- eller nedjustering af licenser skal ske på mail til licens@zrm.dk med henvisning til Virksomhedens navn og den ønskede dato, justering ønskes gældende. Opjustering af licenser faktureres pro-rata efter den gældende årsperiode.
2.1 – Brugersupport og fejlsøgning
Supportaftaler aftales separat mellem Virksomheden og ZRM.
Supportaftaler betales årligt med samme opsigelsesvarsel og justeringsprocedure som licenser (se 1.9 Licenser).
2.2 – Lokation
ZRM leverer som udgangspunkt opgaven fra egen adresse og kontor uden nogen udgifter for Virksomheden. Såfremt Virksomheden ønsker det, kan ZRM udføre opgaven på Virksomhedens adresse mod normal kørselsgodtgørelse, kost og logi.
2.3 – Godkender og projektplan
Virksomheden udpeger en person, der godkender det fulde projekt og er med på projektopdateringsmøder.
ZRM holder som udgangspunkt ét statusmøde om ugen indtil onboarding samt de to efterfølgende uger fra onboardingen, med mindre andet aftales mellem Virksomheden og ZRM.
Fra onboardingen og to uger frem har Virksomheden mulighed for at fejlsøge systemet og komme med eventuelle rettelser til ZRM. Derefter vil rettelser til systemet blive faktureret, såfremt disse henvendelser ikke er dækket af Brugersupporten og fejlsøgningen j.f. punkt 2.1.
2.4 – Løbende udvikling
Efter den endte fejlsøgningsperiode j.f. punkt 2.3 skal løbende udviklingsopgaver fra Virksomhedens side sendes til ZRM på mail, support@zrm.dk. ZRM løser disse hurtigst muligt, og såfremt det vurderes, at en opgave kræver mere end én dags udvikling (otte timer), vil Virksomheden blive gjort opmærksom på dette via mail og bedt om separat at bekræfte, at opgaven skal løses til det estimerede timeforbrug.
Løbende udvikling faktureres altid bagud den sidste dag i måneden med specifikation af, hvad der er blevet lavet, hvornår, og hvor lang tid det tog, og hvem der godkendte, hvis opgaven har taget mere end otte timer. Timeprisen for løbende udvikling aftales separat mellem ZRM og Virksomheden.
2.5 – Prisregulering
Der er to former for prisregulering:
Virksomheden vil blive varslet skriftligt af ZRM med 30 dages varsel, og hvis prisstigningen ikke accepteres, kan virksomheden opsige abonnementet med 14 dages skriftlig varsel inden ikrafttræden af de nye priser. Dette gælder, uanset om det er en planlagt eller ekstraordinær prisregulering.
3.1 – Fortrolig information
ZRM og Virksomheden indgår altid en fortrolighedsaftale før udvikling separat fra projektkontrakten. Overtrædelse af forpligtelserne i henhold til denne erklæring udgør en væsentlig misligholdelse af denne kontrakt.
3.2 – Gyldighed
En kontrakt er gyldig, indtil projektet er afleveret til Virksomheden, se også 4.1 Ansvar. Dog vil der fra tid til anden ændres i data, som eksempelvis adresser, priser og andre ting, hvilket vil reflekteres i en ny kontrakt, hvis blot én af parterne ønsker en ny.
3.3 – Opsigelse af kontrakt
Virksomheden kan opsige en kontrakt med 3 måneders varsel til den første i en måned i den tid, projektet varer. ZRM kan opsige en kontrakt med 12 måneders varsel til den første i en måned i den tid, projektet varer. Opsigelse skal foretages skriftligt og skal kun være underskrevet af en af partner for at være gyldig. Dog skal den part, der opsiger samarbejdet, sikre sig, at den anden part modtager opsigelsen rettidigt på email.
Opsigelse af kontrakt fra begges parter side betyder, at der stoppes fakturerering. Alle udviklingstimer, der måtte have været forud for opsigelsen faktureres i antal dokumenterede timer på opsigelsesdatoen til Virksomheden.
4.1 – Ansvar
Kontrakten er underlagt de almindelige ansvarsbetingelser gældende i dansk ret, dog med begrænsningen beskrevet nedenfor.
Når opgaven lægges online efter Virksomhedens kontrol af, at opgaven fungerer efter hensigten, eller hvis ZRM beordres til at lægge en opgave online, før der er lavet egen sikkerhedskontrol, dvs. stresstestning af funktionaliteter og gennemgang af kode mm. for kvalitetssikring, bortfalder ZRMs ansvar. ZRM har ikke noget ansvar over for tredjeparter, herunder Virksomhedens kunder eller samarbejdspartnere.
4.2 – Tvister
Tvister løses i Voldgiftsretten efter dansk ret.
4.3 – Ophævelse
Såfremt en af parterne væsentlig misligholder sine forpligtelser i henhold til kontrakten er den anden part berettiget til at ophæve kontrakten. Væsentlig misligholdelse af en biforpligtelse, dvs. opgaver, der ligger uden for 1.1 ZRMs opgave, kan ikke i sig selv føre til ophævelse af kontrakten i sin helhed.
Ophævelse forudsætter, at parten, der ønsker at ophæve kontrakten – giver meddelelse til den anden part om, at kontrakten ønskes at blive ophævet. I meddelelsen skal angives en rimelig frist, f.eks. 15 arbejdsdage, hvortil den misligholdende part har mulighed for at bringe misligholdelsen til ophør ved at afhjælpe misligholdelsen. Ligeledes skal meddelelsen indeholde et grundlag for beslutningen.
4.4 – Fortolkning af aftale
Enhver kontrakt skal være underskrevet af begge parter. Eventuelle ændringer, tillæg og bilag, der bidrager til kontrakten, skal ligeledes være underskrevet for at være gyldige.
5.1 – Overdragelse af rettigheder
ZRM overdrager systemrettighederne til Virksomheden, hvad angår alt programmel kode produceret for Virksomheden under udviklingsprocessen. ZRM samt dennes tilknyttede virksomheder har endvidere ret til at benytte den udviklede programmelle kode til såvel videreudvikling, egne projekter og videresalg til andre virksomheder.
Ved afslutning af udviklingsprocesser eller samarbejdet med Virksomheden, skal alle gemte adgangskoder og andet adgang til konti slettes fra ZRMs enheder, hvor disse har været opbevaret. Hertil slettes alt data fra projektet fra ZRMs opbevaring.
Al programmel kode i den på dette tidspunkt gældende version skal overdrages til Virksomheden i god stand, så Virksomheden kan benytte dette. ZRM må ikke anvende forretningskritisk kode eller data, som indgår i Virksomhedens kerneforretning til at drive virksomhed med efter eller under projektet. Samtidigt skal den allerede underskrevne hemmeligholdelse overholdes i forhold til dansk lov.
5.2 – Markedsføring og rettigheder
ZRM og Virksomheden skal gensidigt acceptere og godkende på skrift, såfremt hinandens navne og logoer skal bruges i markedsføringssammenhæng. ZRM må ikke vise det udviklede arbejde over for andre potentielle kunder uden Virksomhedens skriftlige tilladelse.
6.1 – Underskrift
Alle aftaler underskrives af ZRM og Virksomheden.
Hold dig opdateret. Vi deler løbende nyheder fra ZRM og Zohos verden af software med vores netværk.
Hold dig opdateret med de seneste nyheder og værdifulde indsigter fra ZRM, hvor vi deler: