00:00Altså det der med at sige, nu kommer der snart en krise. Altså når jeg kigger tilbage, så er der sådan set bare været krise hele tiden. I podcasten Vejen til vækst prøver jeg at forstå mennesket bag nogle af Danmarks bedste væksthistorier. I væster, I bliver større. Mm. Hvad er målet her? Hvad er drømmen? Man skal huske at leve hver eneste dag. Mm.

00:19Man har, og så skal man aldrig tænke på pengene. Man skal altid tænke på kunderne. Hvordan gør jeg det bedst for kunderne? Og så hvis man gør det godt for kunderne, så kommer der jo noget tilbage til en selv. Ja. Så man skal aldrig tænke på pengene. Og det lyder naivt at sige sådan, men men det det var det, vi gjorde. I denne episode møder jeg Claus Hommelhoff, stifter og formuepleje, som har en portefølje på 5 milliarder euro og har gjort Claus til en af Danmarks rigeste personer. Taler om, hvordan han har bygget en af Danmarks største uafhængige kapitalforvaltere op for bunden. Om de principper, der har boret formu pleje gennem flere finansielle kriser. hvad han ser hos de virksomhedsejere, der virkelig lykkedes

00:53med at skabe opvarm de og været et halvt århundrede i Dansk Erhvervsliv har lært ham om mennesker, kunder og det at gøre tingene rigtigt. I så fald velkommen til Claus. Velkommen til Vejen til Vækst. Øh, det er jo lige før at det er dig der skal byde velkommen. Nu vi faktisk er i dit hjem. Men om ikke andet tak fordi du ville deltage. Gerne.

01:12Jeg vil lige starte med at spørge øhm hvordan er det at vågne op i noget som man egentlig selv har været med til at bygge? Apropos du sagde at de har været involveret i projekterne hernede. Ja. Shø. Det er da det er dejligt kan man sige. Det er tilfredsstillende men altså nu har jeg jo ikke bygget det. Jeg har bare været med til at bygge det. Og derfor er der nogle andre der har æren for selve byggeriet. Men det er da dejligt at se hvordan det bliver. Det er blevet et fantastisk sted. Ja.

01:39Hvor folk trives og også hvor erhvervslivet trives. Så det er virkelig skønt. Ja. Hvordan ser en almindelig dag ud i Clauses' liv på nuværende tidspunkt? Uha. Det er sådan en rigtig pensionistdag. Kaffe på sengen Ja. klokken sy og så op og i bad og få ham den lille fyr på 10 år også børstetænder og også ofte i bad og ud og spise morgenmad og så kører jeg ham i skole så vil den blive god tid op til en kammerat så føles det i skole og så er det hjemme og så er det jo at læse avis og sætte sig ind i hvad der skete øh i løbet af af natten og dagen i går og så har jeg begyndt her på det seneste at træne lidt mere fordi man skal også holde sig i gang, når Man nærmer sig de 70. Så jeg har for eksempel været til fitness her i morges igen,

02:30fordi mine muskler efter sådan en personlig træningssektion i forgårs var lidt var lidt ømme. Ja. Så har du gjort noget rigtigt. Ja. Det smule. Ja. Ja. Så du holder dig stadig i gang med erhvervsnyheder og Ja, det gør jeg. Jeg forsøger at følge med i, hvad der sker. Ja. Fedt. Øhm. For dem som ikke ved det, så er du jo dit primære livsværk, kan man sige, af af formuepleje og sidenhen andre ting. Men hvad fortæl lige formuepleje, hvor hvordan startede det, og hvorfor? Ja, det startede jo for mange mange år siden. Det er over 40 år siden, 1986, hvor øh jeg forinden havde arbejdet ude på en en arbejdsplads, der hed landbrug til EDB center.

03:15Mm. Siden kom jeg op i et revisionsfør på andenbcenter, der mødte jeg Erik Møller, som jo om nogle af hjernen bag koncepterne i formpleje. Det må man sige. Han lød desværre for mange år siden, men han var med til at gøre den forskel, der skulle gøres. Jeg kunne tage mig af kunderne, og Erik, han kunne klare koncepterne og investeringerne, og det var han rigtig god til. Så ø da jeg havde været revisor i tre år, øh, så tænkte jeg, nu er det tiden at starte for mig selv for os selv, som det blev, inklusiv Erik. Og der havde vi inde der allerede investeret både for familie og venner. Øh, og det er jo lidt morsomt, fordi når du ikke gør det professionelt, så bliver det måske lidt mere usikkert. Så nogle

03:54gange var det i godt humør, når vi var til barned eller konfirmation, og nogle gange var det ikke i så godt humør. Det er alt efter hvordan kurser der lå. Så tænkte jeg, så kunne man lige så godt tage springen, og det gjorde jeg så 1. april 86, og Erik kom til 14 dage senere. Og vi startede i et baggårdslokale nede i Mindegade. Et lille bitte lokale med indgang i en port oppe af nogle trapper. Så var der toilet på gangen. Og så gik man ind i et lokale med brugte skrivebord og parallelimporterede computere. Og det var meget, meget, meget små kår, men det var sjovt på den måde. Og og på den måde der, der er også folk, der godt kan lide, at at vilkårene er så små, at man ikke er store fine kontorer og dyre biler. Vi havde for eksempel en en en

04:38måde at arbejde på, hvor jeg sagde, vi vi kører aldrig i store biler. Det måtte vi modificere lidt, fordi min far, han havde sådan en gammel brugt Mercedes, så det blev, man måtte dog køre i Mercedes ud til kunderne. Okay. helst de små Ford Fiestaer eller Opel Astral og sådan noget. Ja. Så det var den måde vi startede på og og så fik vi lidt omtale fordi det var så anderledes. Der var en en redaktør på noget der hed Aarhus onsdag som jo også eksisterer i dag der hed Erik Frodelund. Han han fik nys om sagen. Og så lavede han en artikel der hed På besøg i Millionærbutikken. Og det gav lidt omtale. Og så kom de første par kunder. Og de kunder fortalte pænt om at os det var nogle respekterede Aarhusborgere. De fortalte om os til andre, så kom de næste til og så stille

05:22og roligt en en fin dejlig organisk vækst. Det gik selvfølgelig alt for langsomt. Det synes man jo altid, det gør. Ja, klart. Men det det klart det var det var jo en hård periode at starte. Så det var godt vi havde små omkostninger, fordi i 86 havde vi noget som den nutid generation nok ikke kender, men som man burde kende, der hed kartoffelkuren.

05:38Mm. Og det betød, man kunne ikke, man måtte ikke låne nogen penge. Og jeg kan huske, vi stod ret over for bankdirektør Bertelsen over i det, der dengang hed provinsbanken og fik skæ ud, fordi vi havde kommet til at overtrække vores kassekredit med 1000 eller 500 kr. et et minimalt beløb. Vi skulle købe til vores børn, og vi skulle købe mad og sådan noget. Og det det lærte mig, at man skal virkelig passe på at have sine aftaler med bankerne på plads. Så det var en meget meget hård hård start i 86. Og så kom der jo 87, som mange stadigvæk ikke husker. Det var krakket på Wall Street i 87. Det var virkelig en et wakeup call. Jeg kan huske det var lige i oktober, hvor vi skulle have efterårsferie, og jeg var talt ned i mine forældres

06:20sommerhus sammen med familien, fordi det var sådan det, vi havde råd til at holde holde ferie dengang. Ja. Og telefonopkaldene var jo uendelige fra de kunder, vi dog havde ø på det tidspunkt. Så det var det var en meget svær periode. Ja, det var det. Men vi kom igennem det, og det er måske en af de læringer, jeg har i dag. Det er at af modstanden bliver du stærk. Sjældent rig, men stærk. Og det der var jo måneder, hvor vi ikke fik løn. Og og det var jo selvfølgelig virkelig hårdt, men min kone havde det sådan, at hun var meget sparsommelig, så vi havde sådan en lille kasse oppe i vores lille hus ude på Bymosevej oppe på loftet, en lille kasse med nogle kontanter i. Vi boede et lille dobbelthus på 99 kvadratmeter med tre

06:59børn. Det var, det var meget trangt. Men på den anden side, nu kan man bo i en stor lejlighed her på Aarhus ø. Altså det der er vigtigst er, at du har kærligheden til hinanden, og du er sammen om tingene. Du ikke sidder og og bare skal nyde luksus. Det det er jo ikke det, der går en lykkelig. Nej. Så det var en en meget hård start. Det er 87'er. For det ikke skal være løgn, så kom der jo krak mere i 89. Så så det var nogle meget hårde år. Men men kom man igennem de hårde år, så klarer man det også lidt lettere det gode år, kan man sige, ikke? Ja, selvfølgelig. Hvad gjorde I for at komme igennem de hårde? Altså hvad hvad fordi der jo som du siger, det er jo ikke kun jer, det er jo alle i branchen der der lider under når

07:37sådan nogle ting sker men hvad gjorde I anderledes end mange gange? Ja, vi sparede vi forsøgte at spare alt det vi kunne, og så lavede vi også om på vores koncepter. Okay, vi kom på markedet med et koncept, fordi altså i dag går jo ud på at tjene flest mulige penge, og det gjorde man dengang ved hjælp af kurage og kursskæring. Så vi sagde til vores kunder, vi har ikke nogen former for kurage, vi har ikke nogen former for kursskæring, I kan bare betale os 10% af overskuddet. Men når du var dybt under øh ben under ø ja, skulle vi sige, hvad du havde været, så kunne du ikke få nogen penge, fordi du skulle først op på det, du havde været, da du har taget dine 10%.

08:11Så var vi nødt til at lave koncepterne. Så det gjorde vi. velvidende at selvfølgelig vil give nogle protester. Ja. Så vi indførte et lille fast honorar og så stadigvæk det her 10% honorar som man måtte dengang. Det må man ikke i dag. Så vi lavede om koncepterne og vi blev i furen, og der var jo mange, der også var utilfredse med deres banker, så det gav jo en lille flow ind til os. Ja. Okay. Hvordan altså man kan sige på på det tidspunkt det I kommer i eller går I i i søen med som produkt? Øh, der er jo andre på det tidspunkt, der også forvalter folks penge og ligesom hjælper med at vækste det. Hvor hvordan vidste du, at at I ligesom havde noget, som var godt nok til at konkurrere mod nogle nogle store fisk, altså øh for gå ud og

08:57starte selv organisk og alt muligt andet mod nogen, som har en masse ressourcer og en masse knohow og alt sådan noget. Hvorfor troede du på eller vidste at at I kunne konkurrere med dem? Ja, altså det var jo humlebilen, der ikke kunne flyve, men vi havde nogle specielle ting, som de andre ikke kunne matche. Så vi havde det, at vi kunne vi tjente ikke noget på Cagen. Lavede nogle aftaler med bankerne om, at vores kunder betalt mindst muligt. De havde også deres egen konto, og deres eget depot og deres eget pengeinstitut. Dengang var der noget, der hed Sidgadevækselæer, og der sendte man pengene over, og de investerede dem igen og igen, som moderalen engang sagde, øh, indtil der ikke var flere. Og det var der jo. Og selv nogle af dem eksisterede jo i dag.

09:38Altså der var mange Midas for eksempel var jo en af dem, de hedder så Saxopank i dag. Ja. Øh, de overlevede, men mange af de andre der forsvandt pengene simpelthen bare. Ja, det gjorde de. Så de havde ellers egen konto, der sagt det positiv kan få pengene og så det der med det overskudsafhængige ø det var der heller ikke andre, der havde den gang.

09:56Nej. Så vi havde nogle nogle unikke proposals til kunderne. Og det det kunne de godt lide, fordi de fleste der kunne tænke selv, du kan godt se, at bankerne er to for stor en del af kanen. Ja. Og sidgadeksen de fjernede jo bare pengene, altså de stjal jo nærmest fra folk. Ja. Ja. Ja. Så I gik faktisk ind og hvad kan man sige, disruptede måden. Det gjorde vi.

10:15Ja. Det blev, og det var helt klart Eriks fortjeneste vi gjorde. Og så kunne man sige, så skulle vi jo godkendes som det der hed fondsmægler dengang, da først man fandt ud af de her Sidgadevækselæer, det var nogle frygtelige mennesker. Og der var vi så heldige, vi fik HB Clausen, tidligere justitsminister, formand for Folketinget ind som formand for vores bestyrelse. Så det var, det var stort. Ja, det var ikke stand of approval eller lige præcis. Ja, det var det. Han ville ikke gå ind noget der var Nej, forkert.

10:43Var var det jeres øh nu siger jeg jeres resultater på vegne af jeres kunder, var de også on par med bankerne? Altså en ting er, at de ligesom vælger at at kræve mindre retten, men kunne I også forvalte deres penge lige så godt som Det kunne vi. Ja, absolut. Men selvfølgelig var der jo perioder, hvor det gik ned af bakke ligesom alle andre steder. Men vi havde, man vil nok i dag sige, vi havde en høj beta, altså nogle store svingninger på vores papirer.

11:11Mm. Altså dengang var det meget moderne, og der blev åbnet op for at købe i på udenfor Danmarks grænser. Det var, det er jo sjovt. I dag der tror man, det er en sølvfølge, men det blev åbnet op dengang, og vi købte jo blandt aktier i Spanien og Portugal, og det var jo nogle store svingninger på. Ja, altså det var ikke hver dag de de åbnede op, fordi så var det enten limit op eller limit ned. Og det er jo så 5% op eller 5% ned. Ja, det har man stadigvæk på nogle fondsbørser. Hvis det svinger alt for meget, så lukker man ned fra handen. Men det var der meget af dengang.

11:40Mm. Og vi prøvede også mange ting, og man kan sige vi, det var ikke alt der lykkedes for os. Altså vi prøvede også at købe statsobligationer i Sverige og Finland og Spanien og Italien. Det gav jo meget meget høje renter end statsbiker end end fra andre lande, for eksempel Tyskland eller Danmark. Og det var jo så bare at så blev deres valuta devalueret dengang. Og det blev den danske krone jo også adskillige gange. Så vi har jo ikke altså det der med at sige, nu kommer der snart en krise. Altså når jeg kigger tilbage, så er der sådan set bare været krise hele tiden. Ja.

12:11Det har der. Der har været emskriser og alt muligt andet. Ja. Og så kom jo den den helt forfærdeligt, det var IT-boblen. Den kom vi heldigvis rigtig godt igennem, men så kom finanskrisen, og den kom vi ikke ret godt igennem. Hvorfor kom I godt igennem IT-boblen, men ikke finanskrisen? Ja, det er det skyldes igen Erik Møller.

12:30Mm. Han kunne se, at hvis dengang var det for eksempel Nokia og LMEX, der var de helt hotte der, og de havde PE-værdier på omkring 100. Og når man regner med en P-værdi på 100, altså man betaler 100 kr. for en krons overskud i virksomheden. Ja. så skal der nogle meget meget store vækstretter til for at de kan berettige til den pris. Og der der sagde man jo, jamen hvis nok jeg skal handle til en P 100, så skal alle mennesker i hele verden jo have to eller tre mobiltelefoner. Og det troede vi ikke på dengang. Det har de selvfølgelig i dag, men dengang ikke. Og og så så skrev vi ud til vores kunder der i slutningen af december, starten af januar lige ved skiftet der fra 1999 til 2000. Ja.

13:10The Sky is the limit. Vi har stadigvæk nyhedsbrevet. Ja, husk faldskærm. Og så gik vi ud af stort set alle aktier, ikke alle. Vi gik ud af sådan en som Danisco, som dengang producerede sukker og sådan noget, men vi kom rigtig godt igennem, og alle dem, der havde de heraktier, de mistede jo alt. Ja. Jeg oplevede også, at vores kunder var utilfredse, selvom vi i 1999 havde tjent, jeg tror, vi tjente måske 20% i det formuplejeselskab, der hed Formule Safe eller Plan Safe hed det dengang. Og det var folk utilfreds med, for hvis ikke man kunne tjene minimum 100% på et år, så var det ikke godt. Og så blev der holdt den stormfuldt generalforsamling ude på jo sjovt nok Hotel Marceli, som lige er blevet en andet. Ja.

13:52Og så blev der valgt nogle nye inde i bestyrelsen, men de nåede aldrig at holde bestyrelsmøde før Kraket på Wall Street kom igen. Altså IT Krcket, som kom i marts 2000 deromkring. Okay. Og så kunne de godt se, okay, det var måske ikke det var måske det. Det var måske okay, vi ikke havde købt it-aktier. Okay. Ja. Så time, hvordan øhm hvad eller to spørgsmål, men det ene er hvornår ø hvis vi går tilbage i i 86 og det man kæmper hårdt for at at tingene skal rulle frem og så videre, hvornår begynder du ligesom at opleve at nu er det en rigtig forretning fordi jeg tror mange kan nægge genkende til at hvis man er dygtig og måske også lidt heldig så får du egentlig gang i i pengene du begynder at tjene noget og der begynder at være nogle stabile

14:38kunder. Men det med ligesom at bygge processerne, så man kan gøre noget skalerbart, det er jo der forretningen egentlig bliver etableret. Hvornår begynder det at ske? Og vi havde det skalerbart fra starten af, jamen vi lavede de her kollektiveinger med forskellige formulejeselskaber. Men problemet er jo bare, at du skal også have mange kunder for at det bliver skalerbart. Ja.

14:58Og det det tror jeg ikke, vi havde før vi kom helt frem i 93 94. Ja. Og det sjove var jo, at det var mund til øremetoden, der foregik. Og og da vi startede op her i Aarhus i 86, det sted vi havde flest kunder, det var Kolding. Og fordi vi havde en rigtig god forbindelse et sted, hvor jeg havde været feriedreng nede i Kolding ude i Stranduse. Han fortalte til alt og alle, jamen I skal blive kunder i Plangruppen hed vi dengang. I skal blive kunder i planruppen. Og det var alle de store forretningsfolk i Kolding, det fik at vide de dengang var det meget øh populært at lave rentearbitrage. Og det var der en bank nede i Vejle, der hed Aktivbanken, der gjorde meget. De samlede folk i sådan nogle selskaber, hvor de havde en 10-15 stykker med, der

15:38havde skudt nogle 100.000 indhver, og så lavede de rentab i træ. Og da der så skete det, at de her valutaer, de brød sammen m jamen så så mistede de jo næsten alle deres penge. Så i nogle af de selskaber, der fik vi jo ansvaret nede i Kolding. Og da vi så de havde måske fået det det jeg kender mest, det stingsselskabet der 15 i fem tror jeg det hed.

15:59Øh, der fik vi måske 100, 200.000. De havde været oppe på et par millioner. Mhm. Nu havde de 100, 200.000 tilbage. Og den fik, det kunne vi så få ansvar for at passe. Og da det så skete det usædvanligt, at vi fik pengene tilbage. Ja. Øh, plus noget ekstra, så synes de jo selvfølgelig det var fedt. Nede i Kolding, så ville var der en, han vil gerne likvidere selskabet. Det var ham der var talsmanden for dem fint, vi likviderer da. Folk fik deres penge og fik en god oplevelse.

16:26Men så bagefter skulle de jo have et sted at placere deres penge. Så de kom jo stort set alle sammen til Aarhus og til Erik og jeg. Og det var en fantastisk oplevelse. Da da de så havde oplevet det, fortalte de det også til deres venner og bekendte. Her i Aarhus var der også et selskab, der havde lavet det. M det hed Delfininvest. Og formanden det var han var også formand for danske Invest. Det var virkelig spændende at høre. Og de mistede også pengene, men det fik vi skabt igen. Og igen den måde fik vi en masse nye kunder. Ja.

16:53Så der var det ikke en af kundegangen. Der var det måske 10 eller 12, der kom til os. Så det var det det betød noget. Ja. Så det var og alt sammen har simpelthen været altså ja, nu siger du det mund til øre med word to mouth. Øhm. Organisk. Folk fortæller om det. Det er ikke fordi der har været store marketingskampagner i gang eller sidde og som man har set Wolf of Wall Street sidder og ringer ud og Nej, det ene og det andet. Nej. Nej, det var der meget af dengang man gjorde. Og marketing kan man sige, men marketing kan også virke modsat, fordi hvis du vil lave det som en lille eksklusiv bigs, som vi forsøgte at gøre vores til, selvom vi ikke havde ret fine lokaler, jamen så så hvis du begynder at

17:30annoncere, så er det fordi du mangler kunder. Så her der var ligesom jamen kan vi få lov til at blive kunder hos jer? Ja. Fantastisk. Selvfølgelig kan I det. Ja. Så eksklusiviteten i det. Ja. Ja. Det lykkedes også. Hvad øh når du sådan lige reflekterer tilbage på de år for dem der lytter med nu, hvad er dit bedste råd til enten nogen der ønsker at gå den vej og starte noget eller for den sags skyld sidder i det nu? Hvis du sådan tænker tilbage, hvad var nogle gældende beslutninger? Man skal ikke slå for store brød op, ikke for store faste udgifter. Det er det første. Ja.

18:03Og så noget der er utrolig vigtigt, det er man skal have viljestyrke. Man skal kunne stå igennem de kriser, der i stort set alle virksomheder kommer. Og de kommer måske kun en gang. De kan komme to, tre, fire gange undervejs. Ja. Og det skal du kunne stå igennem. Og så skal du selvfølgelig have etisk moralsk øh grundlag at arbejde på.

18:23Ja. Og det er også utrolig vigtigt, så de ikke kan komme og sige armene og pengene sådan og sådan og sådan og sådan, ikke? Altså det det dur ikke. Og det der med at du har et overskudsbaseret honorar, jamen såan falder. Hvis den så stiger igen nedefra, så skal du ikke have noget af den første. Du skal op på det højeste du har taget. Ja, det synes jeg var et etisk rigtigt grundlag. Der var mange, der spurgte, hvordan det fungerede. Det kunne vi jo forklare meget åbenlyst.

18:45Ja. Så så viljestyrke og et godt forretningskoncept og Ja. og øh små omkostninger. Hvordan? Øh, fordi en ting er at sige, man skal kunne stå igennem en krise. Øhm, jeg tror de færeste ved nødvendigvis, hvad det kræver, før man står i den krise. Men sådan hvad hvis du skulle prøve at sætte nogle ord på, hvad hvordan står man igennem en krise, eller hvordan forbereder man sig på det, eller sådan? Hvad hvad kan man gøre andet end bare at sige, okay, nu vil have en krise, nu har jeg en gang hørt, at jeg skal stå igennem. Jamen, der er jo selvfølgelig nogle læringer, du skal have undervejs. Hvorfor er det dig, der har bragt det krise, eller er det udefra krisen er kommet? Man kan jo sige lige nu, der

19:24kommer krisen måske meget udefra. Ja. Men hvis man har gjort sine ting rigtigt, jamen der er altid nogle ting, man kan forbedre. Vi forbedr vores øh vores grundlag efter at vi kom igennem kartoffelkurven og det første øh hak på Wall Street. Der lavede vi om på nogle ting. Og det kan man selvfølgelig altid gøre. Man skal bare passe på at det ligger inden for nogenlunde de rammer som du har etableret virksomheden på fra starten af. Ja du nævnte før det her med eksklusivitet og værsgod, men I vækster jo også I bliver jo større og større. Flere og flere kunder og flere og flere ansatte og så videre. Hvordan balancerer man at holde en eksklusivitet samtidig med man også gør konceptet mere bredt?

20:08Ja, det skulle man tro var sved, men det var det ikke. Fordi når du så får flere og flere kunder, får du også et større grundlag for at kunne lave nogle aktiviteter for kunderne. Og det var noget af det, som som vi også gjorde rigtig godt i formåpleje dengang, Erik og jeg. Ja. at vi kunne øh vi kunne lave nogle arrangementer for vores kunder. Altså jeg husker stadigvæk det første. Jeg jeg finder nogle gange på nogle lidt vilde ting. Jeg havde en bekendt hvis far var involveret i et slot nede i Frankrig in the middle of nowhere, så sagde jeg, så leger vi en flyvemaskine med plads til 32, og så flyver vi derned. Ja.

20:41Og så kører vi lidt rundt i en bus. Den der tur blev jo helt legendarisk. Øh, og nogle af dem der var med øh jamen jamen jeg tror det var deres livsoplevelse. Ja. Øh, og og det det kørte vi videre med, og så så blev det til nogle lidt mere ekstravagante ture til Burgonia eller til Italien eller sådan noget. Og der kan man folk jo se, at du gør dig, hvis du gør dig umage, hvis du er, hvis du er tæt på dem, det ikke du ikke bare anser en kunde for at være noget, du skal tjene penge på, men som et rigtigt menneske, hvor du kan gå ind og hjælpe det så meget du overhovedet kan. Altså en holistisk vinkel, som jo mange i dag egentlig altså selv de store banker begynder nu at tænke holistisk, ikke? Ja all mange mange år tilbage i tiden.

21:21Ja. Og det det kan folk godt lide. Og så kan du godt have en periode med ikke ret gode resultater. Og så alligevel så bliver de hos dig som kunde, fordi du gør det ekstra, du går det ekstra skridt for dem. Det skal man huske i alle sammenhænge at gå det ekstra skridt for sin kunde. Ja. Og det kan være helt nede på små ting. Ja.

21:39At du husker deres fødselsdag. At du, hvis de bliver syge, sørg for lige at handle ind til dem. at du ja, hvis der er en der bliver dårligt, så sørger du for at ved ikkeomne bliver kørt derhenne hvor de skal køres hen og sådan noget. Altså helt ned i de små billige detaljer kan man sige. Altså der er jo i dag noget der hedder Conersas, hvis man har de rigtige kort. Altså slags Kas bare meget nærværende kan man sige. Ja. På den måde synes jeg, vi gjorde virkelig en forskel ved vores kunder. Og det dem jeg kender i dag, nu er jeg ikke i formpleje længere, men dem jeg støder på, som jeg stadigvæk har meget med at gøre, jamen der gør jeg det stadigvæk også selvom at jeg ikke har noget af det økonomisk.

22:14Ja. Er det vil du sige det er lige altså det er lige vigtigt både det at selvfølgelig levere resultater for sine kunder det er klart men relationen til dem altså at have både den personlige men også at gøre noget for den er din fifty50y eller er relationen er det altså du er nødt til på den lange bane at kunne levere nogle resultater det er du selvfølgelig ja så det er ikke 50y50 det er måske 80 20 eller sådan et eller andet ikke altså det kan være de de de har en lidt større tålmodighed hvis result er dårlige i et halvt år eller et eller andet, men så skal du også være det her igen, ikke? Jo, det skal øhm I vækster, I bliver større. Mm.

22:55Hvad er målet her? Hvad er drømmen? Hvad? Fordi i starten har man formentlig en målsætning, og så rykker den sig, ambitionsniveauet rykker sig hele tiden ligesom på en fodboldbane i takt med man bliver bedre og bedre. Hvad hvad hvad drømte I om, at det skulle blive til? Jeg altså første omgørende drømte især Bir jeg bare om at at det var vores pensionsopsparing, så vi havde råd til at blive gamle. Ja.

23:18Det var sådan den første. Og det sjove er jo, at når man ligesom har oplevet at have en periode, hvor man ikke havde nogen penge, Mm. det ryster en rigtig godt sammen, og så så holder man sammen, så kæmper man sammen. Ja. Og man får mange penge, og så kæmper man ikke sammen på samme måde, ikke fordi man behøver at gøre det modsatte, men altså ja, svære perioder, det ryster en sammen. Og så kan man sige, så jamen så på et eller andet tidspunkt, da Erik bliver syg, han var syg i mange år med kræft øh og klarede sig fantastisk godt indtil til sidst, der gik måske 10 år, jamen så er det jo det, at Erik havde jo en stor del af firmaet. Det havde en stor del af firmaet, og så havde Brian Leander som

23:54direktør, der også havde en pæn del af firmaet. Der er en, der hed Søren Astrup. Så var det jo naturligt, at vi skulle finde en løsning på Eriks ejerandel, ogog der blev der født, at vi skulle børsnotteres. Ja. Men til gengæld så oplevede vi så også undervejs, at mange firmaer, der skulle børsnotteres, de brugte så mange så meget en tid og så mange kræfter på at blive børsnotteret, at de glemte deres kerneforretning og glemte deres kunder.

24:16Ja. Ja. Så da vi så fandt en anden løsning på det, at nogle andre kunne købe de her aktier uden vi skulle gennem børsmontering, så var det den løsning, vi valgte. Altså økonomisk frihed er jo altid dejlig at have. Ja. Skyndt at have, men øh det er jo også vigtigt at have noget at fylde din hverdag med. Ja, klart. Øhm, nu siger du også, I har en på det tidspunkt en administrerende direktør. Ja.

24:42Hvornår træffer man den beslutning, at nu sætter man en anden person ind til ligesom at, hvad kan man sige, styre styre slagets gang, når det har været dig og der har været vant til at træffe Ja. Ja. de primære beslutninger. Det er jo meget ansvaret, man ligesom giver giver fra sig. Det er jo ens livsværk, som du selv er inde på.

25:01Altså når man får en lidt større forretning, så kan to iværksættere jo ikke drive den længere. Det er jo ret åbenlyst. Altså nu har vi undlagt Finanstilsynet. Bare rapporteringskravene til Finanstilsynet er jo meget, meget store. Så der havde vi en en gut, der kom ind, som var rigtig rigtig dygtig, Brian. Ogog han gjorde det fantastisk. Han klarede alle de der, skal vi kalde det, formaliteter. Men det var i øvrigt kæmpe arbejde fra klokken seks om morgenen til klokken ja, otte, ni stykker om aftenen, tror jeg, han arbejde, ikke? Så det, det var virkelig vildt. Og så får man andre en til at bygge på, fordi det er jo klart, selvom man har bygget noget op, så er man ikke ufejlbarlig.

25:39Altså der kom både nogen på investeringssiden, der kom nogen på kundesiden. Ja. Så kom der på et tidspunkt, vi ville have et kontor i København, så gjorde vi det. Og det kræver også ressourcer at få et kontor op at køre, fordi den kultur der var i formpleje dengang var jo helt fantastisk. Og den kultur skulle du jo gerne have overført til København. Og det er jo du ved hvor du selv i København, ikke? Altså der er jo der er en anden kultur i København end der er i Aarhus. Lad man bare sige det sådan. Men men det lykkedes meget godt.

26:05Ja. Ja. Hvordan rekrutterede i de mennesker? Fordi det det er jo som man hører det mange gange, det kan jo make en forretning mennesker man får ind også fordi de jo også er med til at skabe kulturerne som Ja. jo ultimativt er virksomheden. Ja, det er godt spørgsmål. Det kan jeg ikke som jeg ikke rigtig huske mere, men det var vel Jeg ved ikke om det var vi rekrutteringsfilm. Det tror jeg ikke.

26:25Altså jeg har rigtig troet på rekrutteringsfilm, men jeg tror mere på netværk. Altså du skal finde de rigtige igennem mit netværk. Ja. Og jeg kan ikke engang længere lige huske den første og den anden og den tredje, men der er i hvert fald nogen, der sidder i vores københavnerkontor i dag, som har været med engang komme ud og komme tilbage igen, og de gør det fantastisk godt.

26:43Ja. Nej, det er jo dejligt. Det vidner over om en en altså en stærk kultur, når folk ligesom er ude på den anden side og og vender vender. Men der kan også være en kultur, som man i København, som vi har her måtte have her i Aarhus, som man ikke bryde sig om i København, ikke? Altså ja, skal man stadigvæk vide. Hvorfor endte du ind i Aarhus i København? Det gjorde jeg, fordi jeg læste i Odense.

27:04Ja. Og ø var i Aarhus for at lave en opgave for Terborg. Mm. Sammen med tre kammerater. Om man kunne lave en lufthavn udenfor København et eller andet sted, for eksempel Jylland. Ja. Og der var vi boede vi heroppe i en uge, hvor vi interviewede folk rundt omkring i byen. Og jeg kan huske, jeg stod nede på Marceles Boulevard oppe i det højhusene. Ja.

27:25Og kiggede ud og så Aarhus. Kigg ud over vandet og så Aarhus. Hold da op her. kunne jeg godt tænke mig at gå op. Og så var min lillesøster flyt herop over før. Ja. Så det var meget naturligt at sige, jamen nu prøver jeg lige at at lære noget mere også måske lidt luftforandring. Ja. Jeg underviste nede i Odense på H mens jeg flyttede eller mens jeg studerede kandekonen heroppe i Aarhus. Så det var jo spændende. Så jeg fik stadigvæk set en hel del til Odense Ja.

27:49Kørte tog hver to gange om ugen og nede for undervist nogle timer. Sådan. Det gjorde i halvandet år. Det var virkelig spændende. Ja, det var det. Fair. Hvad hedder det? Claus, med så i vækster jer, I vækster jer op, og I væster jer, I bliver gradvig større og større. Hvad Hvad er motivationen på det tidspunkt, hvor I nu kan man sige, I I er blevet så store, at pengene er gode, og og I måske ikke lige så aktive i i driften mere. Altså hvad forestiller I jer at bygge det største i Danmark, Norden, eller vidste I, at de ville have en en god forretning, som man kan ja nyde godt af, eller vil I sælge den, eller sådan? Hvilken vej vil I vil I gerne gå? Ja, det var et godt spørgsmål. Vi ville vi var stadigvæk meget aktive i den, virkelig. Øh, det er det første man

28:37tænker på om morgenen når man står op. Det er Ja, det var formpleje og det tror også det var for Erik ogog ind man gik i seng om aftenen tjekke hvordan det stod til rundt omkring. Så det vi var ikke mindre aktive, men men vi havde jo en mission. Vi havde en mission at vi ville gerne gøre det på en anden måde end alle de banker som vi kæmpede mod og som jo bekæmpede os hver eneste dag. De sagde til deres kunder formudepleje, de er for dyre, de er for dårlige og og så videre, ikke? Altså de de havde en mission med at udrydde også.

29:06Ja. Og det lykkedes ikke. Altså de de kunne jo sige vores engagementer op. Når vi havde oplevet det et par gange, så fik vi ligesom så valgte vi havde en bank i starten, og da den begyndte at vi opsige vores engagementer, så var vi nødt til at gå ud til en bank mere. Ja. Og så fik vi det spredt sig i dag, eller i hvert fald så længe jeg var der, havde vi en syv otte forskellige banker, og så kunne man altid skifte fra den ene til den anden til den tredje. Så kendte de, hvad det var, vi havde med at gøre.

29:30Ja. Jeg kan huske du især op til IT-boblen, der var der noget der, som folk heller ikke ved i dag eller kan huske i dag, der hed Ruslandskrisen. Rusland sagde i 1998, de kunne ikke betale på deres gæld. Og så faldt de finansielle marked helt vildt. Og så var der en bankdirektør, kreditdirektør fra en bank, der ringede og sagde, at han det har aldrig set vær ud. Det gjorde nu, mente han. Og vi havde jo rigtig mange obligationer. Det var jo fint nok med obligationer, men men det han kunne bare se, at markederne var ildrøde.

29:58Ja. Så om ikke vi ville finde en anden bank, i hvert fald for en del af vores engagementer, så fandt vi en anden bank. Ja. Og øh så har vi aldrig brugt den bank siden for man husker sådan noget jo. Ja, det er klart. Det er apropos det at gøre det ekstra. Alt du sagde. Ja, det er det. Ja. Så så for os var det en mission. Det var ikke Det handlede ikke om pengene. Det gjorde det overhovedet ikke. Vi tjente mange penge.

30:17Ja. Nej. Og så kom finanskrisen, og vi havde fået stor udbytte. Og så troede folk jo vi havde hævet vores penge udforan dem. Og havde vi aldrig gået konkurs eller noget som helst. Så det det var jo bare at man kunne lave kontoubytter, men det gik godt, fik vi udbytter, og så kom pludselig nedturen, og så der kostede det kostede selvfølgelig kunder. Det kostede også kunder at vores kolleger.

30:39Der fandtes jo også andet end bankerne, der kom også andre fondsmæglere op, og de var ikke så store. Og de kunne jo åbenbart uden alt for stor konsekvens skrive løgnehistorier om os. Okay. Og så nøgnhie har jo nede på forsiden af børsen, hvor man sammenlignede formuppleje med at spille casino. Det kostede måske halvdelen af vores kunder. Og så sidenhen, da Pressenævnet først fik den i i talesat, hvor alle beskyldninger blev tilbagevist, og de skulle skrive det på side to i børsen.

31:08Ja. En halv side om det, jamen så var kunderne jo rejst, og så gjorde jeg bare ikke tilbage, altså. Så i dag har vi jo en presse, som jo er ganske ganske forfærdelig. Ja. Jamen det er Ja, det er jo lidt for sent, når skadene er når skaden er sket, ikke? Det var for sent der. Det var det. Og så kunne vi lægge en retsag an mod børsten. Og vores advokater vurderede egentlig, at vi ville få medhold, men det ville koste børsen så mange penge, den skulle lukke. Ja.

31:34Og det havde vi jo ikke nogen interesse i. Vi håbede, de ville skrive lidt pænt om os bagefter. Det skete så ikke. Men Nå. Ja. Okay. Har du fortrudt det så, at du ikke gik mod den? Åha. Nej. Altså man skal helst undgå retssager, man skal helst undgå ballade. Og i formåpleje havde vi kun en eneste retssag gennem alle de øh 38 år eller 37 år jeg var der. Det og det var en håbløs en hvor hvor den der sagsøgte os for noget jo både tabte i byret og i landsret og selvfølgelig gerne vil have det højeste ret tabt med et brag. Ja. Okay.

32:09Så retssager skal man helst undgå. Det skal man virkelig fordi der er ingen vinder i en retssag. Nej. Der er måske moralsk, man synes, nu har man fået ret, men altså hele den proces man går igennem, alle de omkostninger der er og så videre, det er og tager fokus for kerneforretningen. Lige præcis også det. Ja, også det. Øhm, vi bliver lige ved råden, inden vi går til til noget omkring modstand. Men øhm, du er selv inde på, Erik, og hans betydning for jeres forretning.

32:37Øhm, jeg tror det er selv sagt for de fleste at det er en god ide at have en stiftet selskab med en person som er dygtig og som man også godt kommer godt ud af det med. Men jeg tror der er der er en stor årsag til de virksomheder der lykkedes, og de virksomheder der ikke lykkedes. I hvert fald med at komme fra start. Det har jo meget at gøre med founderkredsen.

32:56Øhm. Til nogen der måske lytter med derude, der overvejer at bringe nogen ind i noget de allerede har gang i, eller hvad skal man kigge efter og så videre. Hvad Hvad vil din råd være til dig der man skal finde en der komplimenterer det man selv kan sådan at man har forskellige kompetencer i virksomheden. Det var Erik som min virkelige styrke.

33:15Ja. Man skal også vide når man går ind og vil lave en virksomhed sammen med en eller flere så er det mere eller mindre et ægteskab man indgår. Ja. Og det i et ægteskab kan der jo de fleste ægteskaber komme krise. Og det gjorde der også. Problemet var man er nødt til at få løst de kriser der opstår undervejs. Så det fik vi også Erik og jeg. Ja.

33:33Så ø man skal vide man går ind til et ægteskab og man skal kunne sammen og det kan være man er bedst kammerater når man starter det men det er ikke sikkert noget andet når man har været derind i fem eller 10 år eller det skal sælges eller et eller andet så det er vigtigt at få lavet en god ejeraftale som som begge parter kan stå indenfor. Ja. Hvad er dit bedste brød undervejs i sådan et ægteskab? Ligesom du siger, man starter jo glad og lykkelig ogog nok også lidt halv naiv, for sådan er det jo, når man kaster sig ud i nogle meget ambitiøse ting, og Gud skal takke og lov for det, for ellers så var man nok ikke kastet sig ud i det.

34:06Nej. Øhm. Hvad Hvad gjorde I for ligesom at, hvad kan man sige, pleje jeres partnerskab i løbet af af de år? Ja, vi snakkede sammen, og selvom det kan det kan blive skingert på et tidspunkt, så så er det vigtigst, at man kan snakke sammen. Jeg kunne forestille, man i dag også måske tager et bediat og en ideal eller en ja, en bestyrelsesformand eller et eller andet, og ligesom lad vedkommende ligesom finde ud af, hvad er den rigtige vej ud af det her. Og nogle gange ender det jo også med, folk går deres egen vej, ikke? Ja.

34:38Et andet råd, øhm, hvis man vil karikere det lidt, så kan man sige, når man man starter en virksomhed, og hvis man ellers har succes med den, så øh, de fleste i dag, de eller de fleste, men der er i hvert fald en del virksomheder, som tager funding ind med formålet om ligesom at exitte det på et tidspunkt, skyde virksomheder af. Andre tænker måske, jeg skal bygge den næste øh Amazon eller hvad ved jeg, en en stor virksomhed, men har ikke noget i sinde at skyde af. Og andre de ønsker måske en virksomhed, hvor man er lad os sige øh et en rum mennesker, men hvor marginerne er gode, og man har nogle gode mennesker, man stoler på, og du kan måske læne dig lidt tilbage, have lidt mindre travlt og nyde godt af de penge,

35:20der er i selskabet. Havde I ligesom en ide til, hvilken af de tre veje I ønskede? Og har du noget nu siger sådan råd til, hvor hvad hvad folk de skal ja skal gøre, når man ligesom starter sådan en en virkel? Det havde vi ingen ide om dengang. Nej. Og med det koncept vi havde, så kunne man jo sige, skulle vi så planlægge efter at blive solgt til en bank? Nej, det var jo håbløst. Skulle blive solgt til en kapitalfond? Det tror jeg heller ikke, fordi så vil alt det gode hyg og så videre gå af det. Ja.

35:51Så jeg synes ikke, der er nogen af de ideer, man skal man skal prøve at bygge en virksomhed op, men synes har et idgrundlag der er godt for samfundet. Og så skal man aldrig tænke på pengene. Man skal altid tænke på kunderne. Hvordan gør jeg det bedst for kunderne? Og så hvis man gør det godt for kunderne, så kommer der jo noget tilbage til en selv. Ja.

36:07Så man skal aldrig tænke på pengene. Og det lyder naivt at sige sådan, men men det det var det, vi gjorde. Ja. Overvejede I at tage penge ind? Altså nej. Nej, først langt hen i processen, hvor Erik han var syg, der fik vi nogle eksterne aktionering. Okay. Så I overvejede det ikke for, hvad kan man sige, at accelerere øh driften, væksten. Nej.

36:27Nej. Okay. Det gjorde vi ikke, fordi det er jo ikke, det er jo ikke det der var vores knappe ressourcer. Vi var jo ikke det var ikke vi havde ikke brug for at brænde en masse penge af, som man jo gjorde op til IT-krisen og så videre. Vi havde brug for at finde de rigtige mennesker, der kunne finde de rigtige kunder. Og det var det, der var problemet. Det var at finde de rigtige rådgivere for kunder, fordi alt var jo præget i en bankverden.

36:49Ja. Hvor hvor folk jo fik kunderne serveret fra de forskellige filialer. Det var den ene mulighed, investeringsforeninger. Den anden det var de her kollegaer, vi havde, som jo ø ikke altid var lige fine i kanten. Ja. Og dem kunne vi heller ikke bruge, jo. Så så vi måtte finde nogen som som skar så som var lidt anderledes end en bankmand. Det det og det kom selvfølgelig fra bankerne af, men hvis de ligner bankmænd for meget, så bliver det jo bare en bank, og det det vil være skidt. Ja. Ja.

37:19Du nævnte også i starten, Claus, at øhm Ja. at du jo du havde en familie, da I startede øh det her. Øhm. Man kan jo skæne sådan lidt mellem usikkerhed og risiko, hvis du er 24 år, som jeg selv var for den sags skyld, jeg valgte at droppe ud af min kandidat, fordi jeg fik tilbudt et job i London, og jeg flyttede derover. Og det havde jeg da en masse tvivl omkring, men jeg valgte ligesom at vurdere, der var ikke nogen reel risiko. Jeg kunne altid flytte tilbage og færdiggøre min kandidat, og jeg skulle nok også finde en lejlighed i Aarhus og den slags. Øh, så der var en masse usikkerheder, men der var ikke nogen reel risiko. Men når du vælger at starte en virksomhed velvidende om, at ja, du jo også har en

37:59familie, der skal forpleje sig den sagt, så er der jo lidt mere på på spil. Hvordan øhm hvordan balancerede du det pres og nu siger jeg sene arbejdstimer som det jo kræver at bygge noget op for for bunden og den slags? Ja, det er jo et godt spørgsmål du stiller Frederik. Altså det er jo ikke noget man tænker sådan alt for meget eksplicit over. Altså det er jo bare noget man gør.

38:21Og det jeg har altid siden jeg var 13 år interesseret mig for investeringer. Så derfor var det meget naturligt. Ja. Bare at gøre det. Og så havde vi jo siden jeg var 13 år, så har familie og venner investeret, og det blev mere og mere, så vi havde ligesom et grundlag, hvor man kan sige, det skulle nok gå det hele, indtil det jo så ja, kak det 87 kommer. Der må man jo så tænke sig om, skal vi lukke biksen, eller skal vi bare prøve at se, om vi kan få det til at løbe rundt alligevel med lidt færre penge.

38:48Og der valgte vi så det sidste, og det er jo egentlig det råd, jeg gerne vil give videre, det er at selvom det går ned og bakke, jamen så skal man selvfølgelig sørge for, hvis man nu har kreditøjet og og at alle får alt betalt og sådan noget. Det er ikke man skal gå ned på. Øh, men men så skal man egentlig bare bruge det som en styrke og sige, vi har klaret det der, vi har overlevet det der, så lad os komme videre, og så kommer der bedre tider på et tidspunkt. Og det oplevede vi sådan nogle gange undervejs, og der øh vi kunne da have givet op en tre fire gange undervejs, tror jeg.

39:17Ja. Hvis vi havde ikke haft den viljestyrke, Erik, jeg. Ja. Men det gjorde vi altså ikke. Du er selv inde på det her sådan med modstand, og du har også nævnt det lidt før med pressen og og nogle forskellige ting. Hvad altså når du tænker tilbage, hvad hvad var den hvad var den hårdeste periode i dit sådan erhvervsliv? Og det var helt sikkert finanskrisen.

39:41Ja. At du ø så på at værdier blev destrueret. Folks depoter blev lukket ned af bankerne, fordi nogen havde lån til det og så videre. Vi havde også lån i nogle af formplejeselskaberne, men det havde vi nu meget godt styr på, selvom det kursen også faldt rigtig meget der på nogle af dem med højest risiko. Øhm, det var den værste periode, og det var også en periode, hvor man ikke kunne sove om natten. Og ja, og øh ja, man tog hjem, og så drak man måske en halv flas whiskey, og så håbede man på næste morgen, at at det var gået over. Ja. Det der reddede mig egentlig vil jeg sige i mit tilfælde i hvert fald, jeg ved ikke præcis med EX tilfælde, det var at jeg var også formand for Hosby Søhånden på det tidspunkt.

40:23Ja. Og der kan jeg huske at til et bestyrelsesmøde jeg var til derude, så går jeg rundt og der havde vi dengang 11 senge kommet rundt. Der ligger 11 døende mennesker her. Hvorfor er du så øh påvirket af et eller andet med noget finanser ø på grund af en finanskrise? Og det holdt mig egentlig oppe. Ja. Og og det har jeg tænkt meget over siden, at at det man skal huske er også at gøre noget ved siden af sit arbejde og og så noget velgørenhedsarbejde som det der var eller er det er jo stadigvæk formand derude.

40:50Ja. Det det det giver sætter tingene i perspektiv. Ja. Så det skal man også huske. Ja. Man har sin familie, man har omgivenhed, man har det velgørenhedsarbejde, og så har man sit arbejde. Ja. Så så det det må aldrig komme til at fylde det hele. Og der var jo under finanskrisen folk der begik selvmord, fordi kurserne var gået så dårlig. Og det er jo det er jo den dårligste beslutning man overhovedet kan træffe.

41:13Det er jo fordi man er Ja man, man er meget ulykkelig. Man måske brugt for meget tid og kræfter på at sige til folk, hvad de skal gøre. Og så så er det dem, der får øh bliver hivet op af vandet, vil jeg sige, ikke? Man sad rundt i bankerne, de der bankdirektører sagde jo, jam vand kaldte vi det. Bademesteren sagde, nu skal han lukkes ned, og nu skal han lukkes ned. Nu skal han lukkes ned, ikke? Altså, og det og det var nogle gange måske lidt vilkårligt, men det var trist at at opleve.

41:42Ja. Det var meget trist. Og det der er man nødt til at have nogle holdepunkter engang imellem, som for eksempel det der at se det i perspektiv. Ja. Ja. Fordi øh det var i hvert fald et et råd jeg fik for for min første chef kan jeg huske hvor vi også guderne skal vide at vi arbejdede meget og det var meget intenst og alt muligt andet men det var trods alt bare for sjov i et eller andet omfang altså det er bare et arbejde selvom man nogle gange gør det til hele hele verden ogog det ene og det andet hvad nu var det jo lyder det jo som om at det var noget der ligesom gik op for dig at da du var i det apropos at gå ud ved hospice og lige pludselig blev klar over Det øhm men hvordan sørgede du for

42:25at det ligesom reflekterede videre ned igennem organisationen? Altså så man som leder måske lige fortsat lidt lidt ro og lidt perspektiv på på tingene? Og nu har der aldrig været de store management teorier der har der har været præget der har præget mig. Nej altså jeg har altid haft det der hedder jeg har to ordsprog. Det ene er management by walking around. Altså det er jo at være til stede og vise vi er her altså. Mhm. Folk kunne jo ringe klokken, altså bankerne sagde jo under finanskrisen til deres til de kunder, de vidste der var i formpleje, de åbner ikke i morgen. Så vi var der, Erik og jeg til sent ude på aftenen. Ja.

43:00Det er det, jeg kalder mansman by walking. Så du er der, og kunderne kan ringe og sige, jamen kan vi ikke bare få vores penge? Jo, selvfølgelig kan det det. Vi lukker ikke, og I kan få hvad I vil have, og så videre og så videre. Og det kunne de. Ja. Øh, det er den ene ting. Og så den anden jeg også altid bruger eller jeg måske bruger mest, det er cutell just do it. Altså alle dem der snakker og snakker og snakker, jamen bliver det til noget? Altså prop det og så bare komme i gang, ikke? Ja.

43:27Så det er de der to kæmpestore videnskabelige teorier, jeg har brugt i mit liv. Ja. Jeg skal ikke gøre det for fint. Nej. Det er nok også tror jeg, jeg vil vurdere i hvert fald ud fra de samtaler, jeg har haft. Det er nok også lidt den indre iværksætter, der er eksekvering altid over at sidde og snakke på i mødelokaler og whiteboards, selvom der ja folk skal vide, jeg ved det, når vi når vi får ansøgninger for meget dygtige og håbefulde studerende og så videre, men jeg ved, så snart der begynder at blive snakket for meget om, at man gerne vil arbejde med strategi og andre ting, så er jeg altid lidt påpasselig, fordi ja, det er rigtig fint. Men i sidste ende så handler det jo om at at lukke nogle kunder og have nogle glade kunder og

44:09sørge for altså du bliver nødt til at kunne eksekvere. Ellers så bliver det bare i snakken, ikke? Snak København og Ja. København. Det sagde du, Claus. Ja. Øhm. Hvad er den, hvad er den største, hvad kan man sige, læring fra alt den her modstand? Vi har været lidt inde på det. Der er noget, der er noget perspektiv, men er der ligesom nogle andre, nu siger jeg, principper eller ting, du tænker, vi skal vi skal dele med? med folk, fordi altså apropos nu sidder jeg jo selv i tech ø AI, er man inde i en AI bobble? Måske måske ikke. Sker det? Sker det ikke? Altså der er jo der er i hvert fald folk der der eller boligmarkedet i København. Altså der er jo mange ting, hvor folk er lidt på påerende omkring sker der det ene eller det andet? Hvad hvad vil et råd fra dig

44:55som en, der trods alt har været igennem relativt mange kriser være? Åha. Jeg plejer at sige, den bedste investering, det kan du altid gøre, hvis du tænker over et stigende marked og en kort hukommelse. Ja. Da jeg begyndte at bygge for eksempel Lighthouse, der var der ingen der der rystede folk på hovedet. Har han fået en hjerneblødning? Claus Humler for så sammen med Rune Gilden, ikke? Ja.

45:21Begynder at bygge noget herude i dag. Der stiger priserne jo fuldstændig vildt herude, ikke? Så ja. Øh, så så der er mange læringer i det, synes jeg. Øh, lad være med at gøre som alle andre er en af dem. Ja, du kan altid løbe med. Og det er ikke det, så kommer du typisk ind på top også når du køber aktier og sådan nogle ting.

45:42Ja. En anden læring er, som jeg har meget bitterlig lært i mit i min pensionisttilværelse. Stol aldrig på en journalist. Ja. Medmindre du har fået nogle referencer på vedkommende. Nu har jeg ikke hentet referencer på dig, men men jeg har haft en usædvanlig dårlig oplevelse med en bestemt kraver journalist, som jo bare ville finde huller nævesten. Ja.

46:02Og og det vidste jeg ikke på forhånd, der dummede jeg mig ikke også dummede mig stort. Ja. Ja. Øh, så så det er nogle af de ting. Og så nogle af de mennesker, man vælger at stole på i sit liv, der tror jeg nok, jeg har været lidt for meget fynbord eller optimist eller hvad skal vi sige? Ja. naiv. Ja. Altså der er nogen du stoler vildt på, som næsten bliver dine nærmeste venner.

46:25Ja. Og så finder du ud af, hvad var baggrunden for det? Det var kun de vil have nogle penge udværter. Ja. På lovlig eller ulovlig vis. Har du oplevet det? Det har jeg også oplevet. Ja. Ja. Hvad gør man så, når man finder ud af det, når den realitet rammer? Ja, den er den er virkelig svær. Altså man bliver klogere. Man udvælger sine venner med lidt større omhru.

46:46Ja. Man finder ud af de rygklapper. Hvem hvem af vennerne der var rygklap og hvem der ikke var Ja. hvem der tænkte aller allermest på sig selv. Ja. Og ikke på på relationen. Ja. Det det og det synes jeg nok jeg har lært noget af. Men men du bliver aldrig klog nok, fordi det er jo noget du får fra barndommen af. Ja. Altså hvis du allerede fra barnsben har været lidt næv som jeg har været, ikke? Altså så øh så så kommer du aldrig af med det igen. Og så kan man sige, det har jo både sine ulem, men det har så også sine fordele, man får. Møder en masse dejlige mennesker, og jeg har mødt rigtig rigtig mange dejlige mennesker på min vej, og jeg har stadigvæk rigtig mange af dem, der var kunder, som jeg

47:25havde som som kunder i forpleje, som jeg stadigvæk har med at gøre i dag. Og det er jo skønt. Ja. Ja. Og de er så glade. Og det er jeg så også. Er der nogen måder at spotte det du lige var inde på før, hvad kan man sige, skaden er sket? Ja. Ja. Hvordan har du der altså læst nogle bøger om psykopater i erhvervslivet? Det kunne være rigtig fint. Og det det virkelig spændende emne.

47:47Der er mange mange flere, end man lige tror. Ja. Det er sådan nogen, der har styr på det hele fra starten af. Nu gør vi bare sådan og sådan og sådan, og så går det sådan og sådan og sådan. Ja. Altså det har jeg oplevet nogle gange nu. Okay. Og så er der også dem, man kan sige dem der, når det, når man smører godt, så kører man godt. Ja.

48:06Og der er også nogen, der kan smøre lidt rigeligt. Er lidt rigelig på. Ja. Ja. Fa. Nu nævnte du selv ordet øh naivitet, og nu sad jeg, snakkede vi om inden kameraet startede, men ø at jeg for et par uger siden interviewede CEOen EU Danmark, ø Jan C. Olsen, som jo nævnte, at jamen i takt med man stiger op i lagene, så skal man jo have have tillid til folk under sig, fordi det er ultimativt det god ledelse også beroer på. Hvis du selv sidder og laver alting, så er det svært at at vækste. Og du ser det også selv, toers kan jo ikke køre det hele. Hvordan skæner man mellem tillid til medarbejdere og nu siger naivitet? Altså hvornår hvordan balancerer man det? Ja, nu de store revisionsfirmaer og mange andre større firmaer har jo kontroller også.

48:58Ja. Og det har du jo med indberetning af arbejdstid og sådan nogle ting, ikke? Så så det og det skal jeg ikke gøre mig klog på, hvordan man kan skille mellem det. Altså den er svær, synes jeg. Ja. Men men de store firmaer har styr på det. Mindre firmaer kan der godt være nogen, der lopper den af måske uden man lægger mærke til det. Det ved jeg ikke. Nej.

49:17Men hvad med dig selv ogog jeres rejse? Fordi takt med vækst bliver du nødt til at frigive ansvar. Altså du bliver nødt til at sige, okay, men nu er det så dig der løber med det her, som jeg plejede at være være vant til. Ja. Øhm, har du været bange for altså at være Ja. naiv i processen eller fordi selvfølgelig lærer man på bag, altså man lærer jo altid på bagkanten. Nå, okay.

49:41Jeg skulle måske ikke lige have Ja. troet så meget på den her person, eller jeg skulle have kigget deres ø pitchdæk efter en ekstra gang, eller hvad det måtte være. Men men ja, har du noget råd til sådan hvornår man bør være lidt mere kontrol? Ja. Og kigge pitchick, som du kalder det lidt mere. Altså CV med, ikke? Altså der kommer en, der siger, jeg har været tre år på Harvard, så måske lige tjekke eksamensvis en ekstra gang. Ja.

50:07Om det passer. Om det passer. Ja. Okay. Er der noget i alt det her, når vi nu sidder og snakker, jeg har lyst til at sige gamle dage, øh, men også bare sådan generelt ø altså er der noget, du ville gøre anderledes i din Ja. i din erhvervskarriere, i din rejse? Ja, der er helt sikkert noget. Ja. Og du var selv inde på noget af det i starten af. Jeg skulle måske have prioriteret mine børn lidt lidt mere, men det må jeg så gøre nu. Og jeg er pensionist, og jeg også har børnebørn.

50:37Ja. Nu skal vi ud i r park og overnatte med de drenge, jeg har som børnebørn, og så skal vi finde på noget udtvrihed med pigerne og sådan noget. Altså så så det er jo fint, at det har man mulighed for. Ja. Og det er jeg glad for. Det kan jeg godt forstå. Fedt. Øhm. Et af de sådan sidste emner har jeg lyst til at sige, jeg lige vil berøre, det var, at du sagde det her med hospice, og du siger det her med at give tilbage og perspektiv, og du laver jo ret meget øh ja arbejde for Aarhus især, men men også sådan generelt. Hvad har det altid været en prioritet for dig, eller hvornår blev du bevidst omkring, at nu skal jeg gøre mere end bare så at sige for mig selv, men også for andre? Jeg tror, det er noget man arver lidt.

51:24Altså min far var meget aktiv i KFM social arbejde, selvom han arbejdede med forsikringer. Mm. Min mor var meget inden for Kirkens Kors nattjeneste og sådan noget, så det er noget man får fra sine forældre. Så går det egentlig ar. Og det det er det der er skidt for mig i hvert fald. Jeg har altså haft lyst til at gøre noget. Og lysten er jo ikke det hele. Det er jo sådan, at når du gør noget for andre mennesker, så får du 10 gange tilbage. Det er næsten helt bibelsk. Ja. Så det kommer ikke at se mine egne børn er er utrolig sociale. Og det er jo fedt, fordi du kan sige til dit barn, du skal være social, hvad betyder det? Men ved at du selv gør det, så ser de det i praksis. Så ser de, hvad det betyder. Ja.

52:04Så så udfør det i praksis, så får du til dobbelt tilbage på mange forskellige måder, men også ved at ens egne børn bliver sociale. De er meget sociale, mine børn. Det er helt vildt. Det er skønt. Og det kan være med deres venner eller bekendte eller nogle tidligere bekendte eller bare sådan noget der opstår ud af ingenting, hvor de går ud og og gør et stykke arbejde for nogen. Ja.

52:24Havde jeg også meget af det hjemløse, som især min ældste søn også har gjort noget for. Ja. Som jeg også synes er vildt fedt. Og derfor altid når jeg får nogle penge for at holde lidt foredrag eller en reception eller et eller andet, så går pengene til til mad til det hjælpeløse er. Selvøl. Jeg kan huske jeg var engang på det var det nok plus 10 år siden, men jeg var på sådan en hjemløsetur i Aarhus.

52:47Ja. Det er stadig en af de mest sådan rørende oplevelser jeg har har haft. Og også en som selv er født opvokset i Aarhus. føler kender byen som min egen bukselomme. Men lige pludselig var der jo nogle sider af Aarhus, som jeg vil ikke sige, jeg ikke havde været der, men jeg så dem jo fra en anden vinkel end øh Det var ja, måske også bare en blid opfordring til alle, at det det er meget rørende oplevelse.

53:09Jamen, det er det var også det var sådan jeg vågnede op omkring de hjemløse. Ja. Selvom jeg var i gang med andre ting inden da. Ja. Det var Betty, der tog os med rundt en turs. Og så sagde Nikolaj til hende, da vi skulle til at slutte om det var lige nyt i januar, at hvis nu det var jul, så hun kunne få tre ønsker opfyldt.

53:26Hvad var det så? Så havde hun tre ønsker til om vi kunne hjælpe de hjemløse. Og sådan startede det virkelig op. Ja. Og Byb Fyn og kommer op og kører de her ture med gymnasieklasse og alt muligt andet og fortæller. Og når jeg møder hende på Boulevarden for eksempel, så så den her gymnasieklasse, som så er med der, så kan jeg jo sige til dem, jamen ved I hvad vi kan, der er altid noget Betty havde jo været både prostituer og og alle mulige teorier og ja, misbruger på alle mulige måder, ikke? Men der i alle mennesker er der noget godt, og det skal vi bare finde. Og det fandt vi Betty. Og i dag giver hun jo fuldt ud tilbage til samfundet, og det er jo fantastisk.

54:04Ja, det er det. Har fået kontakt med sin datter og sine børnebørn og sådan noget. Så det er det er der, der bliver man helt rørt, når man når man ligesom støder på søndag. Ja. Ser hvad effekt det gør her. Ja. Er jeg enig? Jeg kan huske ikke, at det skal handle for meget om det, men hvem det var også en kvinde, der viste mig rundt på turen. Det kan meget vel være, det var hende. Men fortalte om det der med, at selv når de faktisk fik tilbud jo boliger og komme ud, så kom du ud, men du kunne sidde i en bolig, der var helt mørk, fordi de aldrig har lært, hvordan man betaler en regning eller hvordan du gør det ene og det andet. Og de faktisk savnede, hvilket jo er, hvad kan man sige, masselovs behovspøde. Men

54:41men at være en del af et sammenhold, som du trods alt var fra. Lige pludselig blev du bare isoleret i en bolig, ikke? Det det var en ret stor øjenåbner for mig omkring, når man ellers siger, jamen hvis du er hjemløs, så har du selv valgt det. Lige præcis. Og det er jo løgn. Udover alle grænser. Det passer jo ikke. Altså i Aarhus har vi nu en organisation og enlig spidsen for det rikke. Øh, der hedder Hjemløs i Aarhus, som jo gør noget af det her, går ud og hjælper folk med at indrette deres boliger. Og hvis de så er blevet fuldstændig møvet til, fordi de holder mange fester der for deres andre Ja. søde venner, hjemløse venner, ikke?

55:13Altså så bliver så er det uoverskueligt for dem at få gjort rent og malet igen og sådan. Og så tager de ud og hjælper os. Så har vi sugar heroppe til seneste byrådsvalg haft borgmesteren med og ude så han har set det med sin egen øgne. Ja. Så det er ikke nok at give dem en lejlighed. De skal have noget omsorg. De skal have noget hjælp.

55:29Ja. Og så skal de hver søndag komme ned og få mad nede i Jægårsgade. Der er mad fra klokken 12 af, hvor Rikke Ja. står med sin vogn. Og der koster et måltid jo stort set. Det koster ikke noget, fordi jeg løser, og så giver byens borger penge til det, og det er fantastisk. Ja. Ja, det er smukt. Det er jo også på mange måder, når jeg sidder og tænker over det lidt ligesom nu arbejder vi jo selv med IT-systemet uden at drage en 100% parallel, men det der med hvis du bare udvikler noget og siger her, ja, det er jo meget lidt værdiskabende. Du bliver nødt til at sørge for det ligesom bliver forankret, at folk lærer det og alt muligt andet eller stikke nogen i en bil og sige her, men hvis ikke du kan

56:02køre den, så bringer det meget let værdi. Ja. Så øh ja, det er en vigtig vigtig tanke. Øhm. Et af de afsluttende spørgsmål jeg har, Claus, det er at nu har vi jo været inde på rigtig mange emner, berørt rigtig mange ting. Øh, for folk der kommer til at lytte med til det her eller se det, er der hvilke sådan en til to ting ønsker du ligesom folk de skal tage med sig herfra, som de kan implementere i deres lad os sige deres dagligdag?

56:34Og det var nogle svære spørgsmål. Man skal huske at leve hver eneste dag. Mm. Man har Nu oplevede jeg her for et halvt års tid siden min svor på 63. Han havde ondt i maven. Det var så kraftig busbytkirtlen. Og det overlever man ikke. Så så pludselig kan man være så syg at man har kun nogle måneder. Han havde nået at få tre måneder herunder en måned ude på hospice som hvor han sagde at at komme fra hospital til hospice det var så at komme for helvede i paradis. Øh det er jo meget tankevækkende. Så håber vores politikere vil forstå hvor vigtigt det er at at hospis hvad man gør en indsats der både ansatte men også vi har jo så mange frivillige vi har en kæmpe venteliste på at blive frivillige fordi det giver så god

57:20mening. Så man skal huske at leve hver eneste dag man har. Og og så skal man huske at tænke på andre mennesker også. Ja, det tror jeg også er vigtigt. Det er to gode råd. Det sidste jeg har, Claus, det er vores øh famøse lightning round, hvor jeg stiller dig fem hurtige spørgsmål, og så svarer du så hurtigt som du kan, og så er vi færdige. Er du klar på det? Ja. Ja, det godt. Jeg har ikke hørt om det før, men vi prøver. Hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?

57:52Giv ikke op. Skriver du smileys, når du chatter med en a? Altid. Altid. Hvad er de mest brugte app? Tab GBT tænk sige. Bedste køb til under 2000 kr. Rødvin. Rødvin. Dit bedste investeringsår. 2025. Din bedste vane. Har kun dårlige vaner. Dit bedste råd. Lev, liv. Claus, tusind tak fordi du deltog i vejen til vækst. Det var en, det var en stor fornøjelse. Selv tak.

58:32Mit navn er Frederik Linderberg, og jeg er medstifter af Z og vært på vejens vækst. I vejens vækst der dykker vi ned i professionel og personlig vækst og giver dig værdifulde forretningsperspektiver sammen med nogle af de mest interessante profiler i branchen. Til dagligt der driver jeg ZRM, hvor vi hjælper virksomheder med at optimere deres interne processer gennem skradersyde og skalerbare IT-systemer. Det kunne være for virksomheder som Home, Flatpay, Very Shore, Danmarks Idrætsforbund og mange andre. Hvis du vil følge med i nye indsigter, cases og kommende gæster, så kan du finde os på LinkedIn, Instagram, TikTok og YouTube. Der er links i beskrivelsen. Vi udgiver nye episoder hver anden uge, og du er meget velkommen til at abonnere, så du ikke går glip af

59:14noget. Tak for at lytte med. Vi høres ved i næste episode.