Kundecase

Fra manuelle rapporter til datadrevet kultur hos Presidents Institute

Hvad er Presidents Institute?

Presidents Institute er en førende netværksorganisation for topledere i hele Norden. Med hovedkontor i København og afdelinger i Norge, Sverige og Finland tilbyder de strukturerede netværksforløb, der giver ledere adgang til sparring, vidensdeling og udvikling i trygge, professionelle rammer.

 

Organisationen blev etableret i 2005 i samarbejde med Oxford Business School og har siden da bygget et stærkt community med over 1.000 medlemmer på tværs af brancher og landegrænser. Som medlemsbaseret forretning er effektiv drift, stærk kommunikation og ikke mindst kontinuerlig tilgang af nye medlemmer altafgørende.

 

Presidents Institute har et dedikeret salgsteam med et behov for adgang til pålidelige, opdaterede data i realtid for at kunne arbejde målrettet og effektivt.

Udfordringen for Presidents Institute

Før implementeringen af Plecto stod Presidents Institute over for en række operationelle benspænd i deres hverdag:

 

  • Ingen realtidsindsigt i salgsindsats og resultater
    Det interne salgsteam arbejdede med ugentlige salgsrapporter, som blev manuelt genereret og sendt ud hver mandag. Det betød, at data altid var forældet, og performance kunne ikke justeres løbende.

 

  • Manglende transparens og fælles overblik
    Ledelsen og teammedlemmerne havde ikke adgang til samme data samtidigt, og det skabte usikkerhed omkring mål, retning og fremdrift.

 

  • Svært ved at motivere via data
    Uden synlige mål og feedback i hverdagen var det svært at opbygge en motiverende kultur med konkurrence, fejring og anerkendelse.

 

  • Ingen sammensmeltning af data fra nøglesystemer
    Salgsaktivitet i Zoho CRM og opkaldsdata fra Aircall var ikke koblet sammen i ét overblik. Det gjorde det vanskeligt at forstå den samlede indsats og dens effekt.

 

Alt i alt var der et behov for en løsning, der kunne gøre data både brugbar, tilgængelig og motiverende – og ikke mindst let at bruge og udvikle videre på internt.

Løsningen for Presidents Institute

Hos ZRM trådte vi ind som rådgivende og teknisk partner – med både kendskab til Presidents Institute og dyb erfaring med integration af Plecto og tilhørende systemer som Zoho CRM og Aircall.

 

Vi arbejdede tæt sammen med teamet om at opbygge en løsning, der både kunne understøtte daglig drift og styrke virksomhedskulturen.

 

Konkrete elementer i løsningen:

 

Integrationer

  • Zoho CRM blev koblet direkte til Plecto for at hente salgsdata, pipeline-status og leadaktiviteter.
  • Aircall blev integreret for at synliggøre opkaldsvolumen, svartider og samtalelængde.
  • Alt data blev samlet i ét system, så dashboards viste realtidstal uden behov for manuelle eksport/import-processer.

 

Dashboards

  • KPI’er blev visualiseret på kontorets TV-skærme og tilgængelige for alle.
  • Brugerne kunne selv justere og designe deres dashboards – uden behov for udvikling.

 

Gamification og motivation

  • Vi implementerede leaderboards, mål og automatiske notifikationer, der fejrer alt fra nye medlemmer til afsluttede opkald.
  • Dette blev kombineret med interne fejringer og aktiviteter – som fx bådture i København eller after-work events – når specifikke milepæle blev nået.
  • Resultatet var en mere engageret, synlig og sjov måde at arbejde med salgs- og kundemål på.

 

Samarbejdet mellem Presidents Institute, ZRM og Plecto har ikke blot resulteret i bedre dashboards – men i en mere datadrevet og motiveret organisation, hvor både medarbejdere og ledere kan træffe hurtigere og mere informerede beslutninger. Du kan læse Plecto’s Case Study af samarbejdet her.

 

Og vigtigst af alt: Løsningen lever videre i hverdagen – ikke som et IT-system, men som en naturlig del af kulturen.

Picture of Skal vi også vækste din virksomhed?

Skal vi også vækste din virksomhed?

Vi skaber mere tid og mere overblik, så virksomheder kan fokusere på at forbedre deres produkt og at sælge.

ZRM har været en kompetent, løsningsorienteret og ekstremt engageret partner hele vejen igennem.

ZRM har stået for opsætning af vores CRM i Zoho, integrationen med Aircall og sørget for, at alle data flyder gnidningsfrit ind i Plecto. Det betyder, at vi i dag har et samlet, visuelt overblik over performance – i realtid – som vi bruger aktivt på tværs af hele organisationen.

Jonas Kibrick

Group CEO

Tilmed dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret med de seneste nyheder og værdifulde indsigter fra ZRM, hvor vi deler: